Gulvvarme til boligen
> Private
> Hvorfor gulvvarme
> Til renovering
> Til nybyggeri
> Varme udendørs
> Produkter
> Support og service
> Dokumentation/Katalog
> DEVImat brochure/prisliste
 
 
 
 
SiteLogo

Sådan lægges din nye Devimat™ varmemåtte trin-for-trin

Hvis du ønsker det, er udlægning af Devimat varmemåtte et forholdsvist let gør-det-selv projekt. Du skal imidlertid være opmærksom på, at alle elektriske tilslutninger altid skal udføres af en autoriseret el-installatør.

En trin-for-trin gennemgang af udlægningen vises herunder for at gøre det lettere for dig.
Trin 1
Start med at opmåle det areal du vil have gulvvarmen lagt på. På denne måde kan du afgøre hvilken størrelse Devimat™ varmemåtte du behøver. Vælg altid en Devimat™ varmemåtte der er lidt mindre end det opmålte areal.
Trin 2
Afmærk området omkring toilettet før du fjerner det. Dette er for undgå at varmemåtten bliver lagt under toilettet, hvor der er en risiko for at skade varmekablet med skruer.
Trin 3
Hug eller skær en 10mm bred rende i gulvet og væggen fra termostaten og ca. 1 meter ud i gulvet, til flexrøret og gulvføleren. Klæb flexrøret fast i gulvrenden med f.eks. en limpistol og tape enden af røret til.

Trin 4
Før udlægningen af den selvklæbende varmemåtte skal det eksisterende gulv være rengjort og tørt, og primes om nødvendigt. Så snart varmemåtten er testet med en Ohm tester, kan den rulles ud og lægges på gulvet.
Trin 5
Rul måtten ud. Når endevæggen nåes klippes måtten op uden at beskadige kablet, varmemåtten drejes rundt og den næste bane lægges tæt ved den første. Det røde varmekabel må IKKE klippes over. Varmemåtten kan modstå 3-5 justeringer så længe varmemåtten ikke presses hårdt mod gulvet.

Trin 6
Når du er tilfreds med resultatet, presses varmemåten fast til gulvet. Devimat™ vil nu klæbe sig fast til overfladen.
Trin 7
Dæk med et lag fleksibel fliseklæber eller selv-nivellerende støbemasse, og lad det tørre før klinkerne lægges, eller læg fliseklæb og klinker i én arbejdsgang. Der bør altid anvendes en fleksibel fliseklæber.
Trin 8
Klinkerne udlægges og fuges. Lad gulvet tørre i 2 uger før gulvvarmen tændes.