Personlig pleje, aromatisk afslapning og lækker luksus. Wellness-begrebet har fået tag i danskerne, og stadig flere drømmer om at forvandle badeværelset til boligens oase for ro og velvære. Et elektrisk gulvvarmesystem fra DEVI fuldender drømmen i perfekt harmoni med spa, dampkabiner og eksklusive armaturer.

Badeværelset er blevet danskernes foretrukne tilflugtssted, når det drejer sig om individuel forkælelse i en travl hverdag. For at skabe den rette stemning af luksuriøs velvære indretter flere og flere badeværelset med elegant belysning, ekstravagante fliser og eksklusive armaturer.

Foruden at skabe den rette stemning er de fleste tiltag samtidig en fryd for øjet. Men til at fuldende indretningen af boligens afstressende fristed vælger mange en løsning, der gemmer sig under gulvet. For uden gulvvarme brister drømmen hurtigt.

Forkælelse for bare fødder
Et isnende koldt gulv kan nemlig hurtigt spolere nydelsen fra kurbade og aromaterapi. Med det elektriske gulvvarmesystem Devimat fra DEVI begynder selvforkælelsen allerede i det øjeblik, hvor de bare fødder rammer det varme gulv.

Gulvvarmesystemet fra DEVI fordeler varmen jævnt og behageligt i hele rummet. Samtidig sørger en særlig følsom termostat for at finjustere temperaturen, så badeværelset altid har den helt rigtige temperatur uanset årstid.

Nem og hurtig installation
Gulvvarmens evne til at opvarme hele badeværelset betyder, at radiatoren i mange tilfælde kan sendes på pension. I det hele taget egner Devimat sig godt til renovering, hvad enten det gælder en let fornyelse eller en gennemgribende ombygning.

Devimat består af 3 millimeter tynde kabelmåtter, der hurtigt og nemt kan installeres oven på det eksisterende gulv. Dermed undgår man krævende arbejde med at brække gamle gulve op og indstøbe i våd cement. Alt i alt giver det en mere effektiv proces og en billigere håndværkerregning.

Ingen unødig energi
I en tid med øget fokus på energirigtig adfærd betyder den effektive regulering af varmen og kabelmåttens placering få millimeter under gulvet, at der ikke bruges unødig energi på at holde en behagelig temperatur i velvære-oasen.

Med elektrisk gulvvarme er scenen sat for nydelse og afslapning langt væk fra hverdagens stress og jag – uden at man skal bekymre sig om, at elregningen løber løbsk.

Relaterede produkter